Dansk
Беларускi
Deutsch
Eesti
English
Latviešu
Lietuvių
Norsk
Polski
Русский
Suomi
Svenska
Ordlisten indeholder forklaringer på de vigtigste termer, som anvendes i BalticClimate Toolkit, samt links til de sider i toolkittet, hvor du kan finde yderligere oplysninger om disse termer.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Æ Ø Å
Et menneskeskabt indgreb med henblik på at begrænse kilderne til eller reducere udslippet af drivhusgasser. Læs mere her.
Alt, hvad der påvirker menneskeskabte og naturlige systemer, kan betragtes som en belastning. Fokus ligger på årsagerne til klimabelastningerne, dvs. de risici som jeres lokalområde står overfor. I den forbindelse er de vigtigste spørgsmål: hvor meget (omfang), hvor ofte (hyppighed), hvor længe (varighed) og hvor (områdets fysiske udstrækning) de forekommer. Højere temperaturer kan opfattes som en belastning, der påvirker menneskets velbefindende (f.eks. hedebølger) samt dyrkning af frugt og afgrøder (f.eks. ændring af høstperioder). Læs mere her.
Beslutningstagere er en af de tre hoved målgrupper i projektet BalticClimate, og de er ansvarlige for at fastlægge omfanget af tiltagene i deres område. Lokale og regionale beslutningstagere kan derfor påvirke handlinger og foranstaltninger, der fremmer udfordringer og muligheder skabt af klimaændringer. Læs mere her.
Byplanlæggere er en af de tre målgrupper, som BalticClimate fokuserer på. Planlæggerne koordinerer planlægningen af arealanvendelsen og skaber forbindelse mellem de forskellige aspekter omkring administration, politik, erhvervsliv og bæredygtighed. Læs mere her.
Bæredygtig udvikling / bæredygtighed
Bæredygtighed defineres ofte som en ”udvikling, der opfylder nutidens krav uden at forringe kommende generationers mulighed for at opfylde deres egne behov” (Brundtland-kommissionen). Bæredygtig udvikling omfatter fire fundamentale aspekter: miljømæssig, social, økonomisk og kulturel bæredygtighed.
Planlægning i lille målestok, hvor udvikling og målsætninger er defineret i planer, tilsagn eller kort. Detaljeret planlægning koordineres på lokalt niveau (f.eks. kommunalt niveau) og omfatter detaljerede planer for arealanvendelse. På dette planlægningsniveau skal afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger implementeres. Læs mere her.
Dårlig tilpasning
Tilpasning til klimaændringer har til formål at afdække de forskellige muligheder i et langsigtet perspektiv og forudse de miljøforhold, som klimaændringerne forårsager i et bestemt område. I modsat fald vil de penge, den tid og det arbejde, der bruges på tilpasningsforanstaltninger, være spildt. Eksempler på dårlig tilpasning er bygning af unødvendigt høje diger eller rydning af skovområder til fordel for vindenergianlæg.
I projektet BalticClimate blev der udviklet en lang række processer, virkninger, foranstaltninger og eksempler på god praksis. I relation til projektet blev der udarbejdet eksempler fra 7 lande i Østersøområdet inden for de sektorspecifikke temaertransport, energi, boliger/bygninger og landbrug. Disse eksempler giver en indikation af, hvordan forskellige projektpartnere har håndteret fænomenet klimaændringer i deres område. Du kan finde de relevante eksempler i boksene til højre på siderne i BalticClimate Toolkit. Læs mere her.
På hvilken måde og i hvor høj grad et system udsættes for signifikante klimavariationer (IPCC, 2001b). Læs mere her.
Energisektoren er en af de fire sektorer, som BalticClimate fokuserer på. Energi er et vigtigt handlingsområde inden for byplanlægning, fordi det har stor betydning for fremtiden. I en periode med store energiomvæltninger kan det være nødvendigt at finde på nye løsninger for at udvikle en diversificeret energiinfrastruktur (f.eks. regionale energiplaner) og energieffektive boliger (f.eks. isolering eller solpaneler på hustage) og virksomheder (f.eks. energieffektivitet i produkters livscyklus). Læs mere her.
En af de tre målgrupper, som BalticClimate Toolkit fokuserer på med henblik på at fremme handling i relation til klimaændringer. Ved at benytte dette toolkit kan erhvervsfolk, især fra mindre og mellemstore virksomheder, opnå direkte fordele gennem udvikling af nye forretningsideer til imødegåelse af klimaændringerne. Endvidere kan erhvervsfolk benytte SWOT-analyseværktøjet i virksomhederne tilintern håndtering af klimaændringerne. Læs mere her.
Følsomheden er et udtryk for, hvor meget belastningerne rent faktisk ændrer eller påvirker det undersøgte system. En følsomhedsanalyse af de sektorer eller områder, der er mest påvirket af klimaændringer, gennemføres normalt som en del af sårbarhedsvurderingen. Læs mere her.
Generel planlægning omfatter politiske administrative processer til udarbejdelse af planer og programmer i en bredere sammenhæng eller for et større område. Den fysiske struktur fastlægges (f.eks. naturbevarelse, industriområder og infrastruktur), og der tages højde for udviklingen af et helt område. Det generelle planlægningsniveau har en retningsgivende karakter, og der kan implementeres afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger på dette niveau (f.eks. minimering af rejsebehovet eller planlægning af energimæssigt selvforsynende bebyggelser og boliger). Læs mere her.
Projektrelaterede eksempler inden for forskellige handlingsområder (f.eks. transport, energi, boliger/bygninger og landbrug), som viser eksempler på imødegåelse af klimaændringernes konsekvenser samt afbødningsforanstaltninger. Læs mere her.
Eksempler, der er gennemført inden for målområdernei BalticClimatei de fire forskellige sektorer (transport, energi, boliger/bygninger, landbrug). De viser, hvordan processerne kan se ud, og hvordan man kan tilpasse sig eller afbøde klimaændringerne. Målsætningerne påvirkes og fremmes af bæredygtig udvikling i disse sektorer. Implementeringseksemplerne omhandler strategier og beslutninger i forbindelse med klimaændringerne.
I BalticClimate Toolkit består denne proces i indsamling af data for at støtte en analyse af de lokale udfordringer og muligheder, som klimaændringerne skaber, og for at gøre det lettere at gennemføre en integreret vurdering af disse lokale udfordringer og muligheder. Læs mere her.
Inden for klimaændringsområdet er interessenterne alle de personer, som er involveret i forskellige dele af de processer, som er forbundet med planlægning og klimaændringer. Det er meget vigtigt at identificere dem og få dem integreret i processerne på den rigtige måde. Læs mere her.
En metode til at vurdere en situation med henblik på de styrker, svagheder, muligheder og trusler, som klimaændringerne skaber. Læs mere her.
En klimamodel er en 3-dimensionel gengivelse af atmosfæren, landområder, have, søer og is. I globale klimamodeller opdeles atmosfæren i et gittermønster parallelt med jordens overflade og lodret op i luften. For ethvert felt i gitteret beregnes udviklingen i forskellige meteorologiske, hydrologiske og klimatologiske parametre over tid. I regionale modeller opdeles et mindre område af jorden, f.eks. Europa, i et gittermønster. Læs mere her.
De klimascenarier, som BalticClimate har udviklet for Østersøområdet og målområderne. De præsenterer information om, hvordan klimaet muligvis kan udvikle sig over en bestemt periode i fremtiden. Disse scenarier er udviklet af Centre for Climate Science and Policy Research (SCPR) i Sverige (en institution, som er partner i projektet) ved hjælp af globale klimamodeller. Beregningerne er baseret på antagelser om fremtidige ændringer i atmosfæren. De omfatter de indbyrdes relationer mellem fysiske processer i hele systemet af atmosfære-land-hav samt emissionsscenarier, der er antagelser omkring fremtidige udslip af drivhusgasser. Resultaterne fra disse globale modeller kan nedskaleres til regionale modeller med en højere detaljeringsgrad. Læs mere her.
En ændring af klimaet kan have både negative og positive konsekvenser, men i begge tilfælde er kun langsigtet tilpasning effektiv. Klimaændringer skaber risici eller problemer efterforskellige parametre som temperatur, nedbør, varighed af snedække, vind og stigende havvandstand. I Østersøområdet kunne konsekvenserne af disse parametre være: stigende temperatur (f.eks. tørke, øget fordampning), mindre nedbør (f.eks. vandmangel), tyndere snedække af kortere varighed (f.eks. afsmeltning af iskapperne ved polerne, stigende vandstand i havet, oversvømmede områder) samt forøget vindhastighed (f.eks. tornadoer). Virkningsscenarierne er i projektet blevet delt op i tre af BalticClimates fire sektorspecifikke temaer: landbrug, energi og boliger/bygninger inklusive vand. Læs mere her.
Et af de fire handlingsområder i BalticClimate. Det er et fokusområde, fordi de fleste af målområderne i projektet er kendetegnet ved, at de anvendes til landbrug. Denne sektor er nødt til at blive tilpasset til de ændringer af vækstperioder og vækstbetingelser, der er forårsaget af klimaændringerne. Når det gælder afbødning, spiller landbrugssektoren en særlig rolle, f.eks. ved at bidrage med regionale produkter, der eliminerer overflødig trafik og energispild, eller som en sektor, der producerer bio- og solenergi. Læs mere her.
Lokalt klima
Specifikke klimaforhold på lokalt niveau. Det lokale klima i lille målestok kan variere meget i Østersøregionen, og det lokale niveau er afgørende for implementeringen af foranstaltninger til afbødning og tilpasning. Derfor er der behov for nedskalerede klimamodeller til at identificere mulige virkninger af lokale klimaændringer i et langsigtet perspektiv. Læs mere her.
Muligheder (skabt af klimaændringer)
Klimaændringerne og deres virkninger er ikke kun negative. Nye positive resultater kan identificeres via klimaændringernesvirkningerinden for de forskellige sektorer. Når det gælder ændrede vejrforhold, som giver mulighed for længere høstperioder i landbruget, kan erhvervssektoren drage fordel af nye forretningsideer, som opstår på baggrund afklimaændringernes virkninger (f.eks. vedvarende energikilder og andre nye forretningsområder).
BalticClimate definerer tre forskellige målgrupper: beslutningstagere, byplanlæggere og erhvervsfolk. Projektet fokuserer hovedsageligt på målgruppens specifikke krav, når det gælder information, god praksis, eksempler og værktøjer.
Områder eller regioner inden for projektet BalticClimate med hovedvægten lagt på pilotimplementeringer. De udfordringer og muligheder, som klimaændringerne skaber, blev identificeret i 7 målområder (i Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Rusland og Sverige) og analyseret nærmere i udvalgte implementeringseksempler inden for sektorerne transport, energi, boliger/bygninger og landbrug.
Områder eller regioner i de 7 projektlande i BalticClimate, hvor implementeringseksemplerne og dele af eksemplerne blev implementeret som pilotprojekter. Du kan finde dem i afsnittet Eksempler i BalticClimate Toolkit.
"En kombination af juridiske, institutionelle eller andre ordninger, som eksisterer i et land eller en region med henblik på varetagelse af byplanlægning. Systemets elementer behøver ikke at være indbyrdes afhængige, men vil være indbyrdes forbundet med hensyn til deres virkning på områdets udvikling.” (COMMIN). Planlægning omfatter den teoretiske forventning til fremtidig handling og langsigtede forpligtelser og udgør grundlaget for enhver rationel beslutningsproces. Det er nødvendigt at planlægge på forskellige niveauer (detaljeret, generel og regional planlægning) for at undgå konflikter mellem lokale, generelle og regionale interesser.
Regional planlægning er det område af arealanvendelsen, som vedrører organisering af infrastruktur, udvidelse af bebyggelser og ubebyggede områder på regionalt niveau. Regional planlægning bidrager normalt til den regionale udvikling, men kan også opfylde yderligere målsætninger som f.eks. bæredygtighed i miljømæssig forstand. Regional planlægning forstås normalt som byplanlægningsaktiviteter på regionalt niveau (COMMIN). Regional planlægning er planlægning på regionalt niveau. Planer og tilsagn er langsigtede beslutninger og integrerer regionen som det specifikke planlægningsområde. Regionen er formentligt det mest velegnede niveau til planlægning af afbødning og tilpasningsforanstaltninger (f.eks. optimering af størrelse og dimension på infrastruktur eller planlægning af infrastruktur på en sådan måde, at den også vil fungere under de forventede fremtidige klimaændringer). Læs mere her.
Regional udvikling
”Som regional udvikling regnes både vækst i en regions rigdom og de aktiviteter, der fører til denne vækst. Regional udvikling er stærkt økonomisk orienteret, selv om den også kan omfatte sociale og kulturelle hensyn.” (COMMIN). Ethvert område eller enhver virksomhed bør forsøge at skabe sin egen fremtid og udvikle specifikke styrker ud fra de forudsætninger, som klimaændringerne skaber. Det kunne være investeringer i allerede eksisterende strukturer eller udvikling af nye, unikke innoverende tiltag.
Resultater
Resultaterne i BalticClimate er identifikation af de udfordringer og muligheder, som klimaændringerne skaber i målområderne. Samtlige resultater omkring processer og god praksis er integreret i BalticClimate Toolkit. I sidste instans udgør resultaterne et videns- og erfaringsgrundlag, der hjælper med reduktionen af og tilpasningen til virkningerne af klimaændringerne. Takket være klimaændringsinformation, virkninger og sårbarhedsvurdering i hver region eller testede, integrerende planlægningstiltag i målområderne, kan resultaterne betragtes som et uafhængigt og nyttigt værktøj.
Sektor (inden for BalticClimate)
En sektor er et bestemt handlingsområde med forskellige undersektioner. BalticClimate definerer fire forskellige handlingsområder med henblik på nærmere analyse. Transport, energi, boliger/bygninger og landbrug er de sektorer, hvor BalticClimate fremmer handlinger på grundlag af klimaændringsinformation.
En af de fire fokussektorer i BalticClimate, hvor der er blevet udviklet forskellige muligheder og eksempler på boliger og bygninger, der tager højde forklimaændringerne. Der bør udvikles bebyggelser, som er modstandsdygtige over for klimaændringer (f.eks. ved beskyttelse mod oversvømmelse eller ved at sikre og udvide grønne områder og parker). Når det gælder energieffektivitet kan bygningerne indrettes med jordvarme eller solenergi. Læs mere her.
Strategi (for klimaændringer)
En strategi defineres som en vedtaget samling af ideer og hensigter for, hvordan man skal reagere på de forandringer, som klimaændringerne skaber i regionen. Alle sektorer, interessenter og forskellige handlingsområder kan være vigtige og kan medtages i de politiske og områdeplanmæssige tilsagn.
Sårbarhed over for klimaændringer
I hvor høj grad et system er modtageligt for og ude af stand til at håndtere de negative virkninger af klimaændringerne, herunder klimavariation og ekstreme forhold. Sårbarheden er en funktion af arten, omfanget og hastigheden på den klimavariation, som et system eksponeres for, samt systemets følsomhed og tilpasningsevne (IPCC, 2001b). Læs mere her.
En proces, der identificerer, kvantificerer og prioriterer (rangordner) et systems sårbarheder. Sårbarhedsvurderingen i BalticClimate Toolkit har til formål at vurdere udfordringer og muligheder på lokalt niveau i Østersøregionen. Læs mere her.
Yderligere læsestof og dataindsamlingsskemaer i BalticClimate Toolkit. Dataindsamlingsskemaerne er udarbejdet på grundlag af erfaringer fra BalticClimate og skal udfyldes af toolkittets brugere for at bringe deres klimaændringsarbejde videre. De tilhørende filer kan findes i bokse i højreside af toolkittet.
Tilpasning af naturlige eller menneskeskabte systemer som reaktion på faktiske eller forventede klimatiske stimuli eller deres virkninger, som afbøder skader eller udnytter gunstige muligheder (IPCC, 2001b). Læs mere her.
Et mål for en persons, en husholdnings eller en organisations evne til at tilpasse sig ændringer. En høj tilpasningsevne gør det muligt at udnytte de muligheder, som opstår ved ændringen. FN's klimapanel (IPCC) definerer tilpasningsevne over for klimavariationer og -ændringer som: ”Et systems evne til at tilpasse sig klimaændringer (herunder klimavariation og ekstreme forhold) med henblik på at begrænse potentielle skader, udnytte muligheder eller håndtere konsekvenser” (IPCC, 2001b). Læs mere her.
En foranstaltning, som begrænser sårbarheden over for klimaændringer. Læs mere her.
En samling af værktøjer. BalticClimate Toolkit er et videndelingsredskab, som giver brugerne større mulighed for indflydelse og for at navigere gennem processen med udarbejdelse af planer, der tager højde for klimaændringer. Værktøjerne omfatter klimascenarier og scenarier for klimaændringernes virkninger, retningslinjer for indsamling af data, sårbarhedsvurdering og planlægning, en klima-SWOT-analyse, øvelser, præsentationsskabeloner og andre informationsformidlingsværktøjer. Læs mere her.
Transportsektoren er en af de fire sektorer, som BalticClimate fokuserer på. Den eksisterende infrastruktur skal moderniseres med henblik på klimaændringerne (f.eks. oversvømmelser, skybrud og hedebølger). Eksempler og god praksis, der tager højde for klimaændringerne. Det omfatter hele handlingsområdet omkring "mobilitet" (f.eks. biler drevet af biobrændsel, cykelstier og kollektiv trafik) samt forskning i den eksisterende infrastruktur. Læs mere her.
Udfordringer (skabt af klimaændringer)
Nye situationer, der opstår som følge af klimaændringernes virkninger, nye typer af og mere alvorlige vejrfænomener (f.eks. skybrud, oversvømmelse eller tørke), som påvirker alle sektorer inden for BalticClimate (f.eks. transport, energi, boliger/bygninger og landbrug). Disse voldsomme vejrfænomener skaber nye udfordringer, som skal håndteres, især for de målgrupper af beslutningstagere, byplanlæggere, erhvervsfolk eller regionale og lokale myndigheder, som BalticClimate Toolkit hovedsageligt fokuserer på.
